Fuldstændig piphans, Lasse!

En meget kontant konklusion på de faktiske daglige forhold i hjemmepleje og på ældreområdet, hvor der tilsyneladende sker ændringer, således at antallet af ledere stiger – og antallet af reelle hænder i marken falder.

Udmeldingen kom i dialog med flere af kommunens ansatte.

I den sydvestlige del af kommunen er der netop fyret 5 i hjemmeplejen, samtidig med der ansættes sygeplejersker på Kastaniegården – al respekt for den opgave de ansættes til at løse, men de er procentvis omkostningstungere end de hænder der faktisk er allermest brug for.

Ganske vidst er de sygeplejekrævende opgaver formentlig stigende i takt med sygehusene sender borgere tidligere hjem, men det jeg lytter mig til er, at det trods alt fortsat er de egentlige plejeopgaver der fylder mest – opgaver som sygeplejerskerne typisk ikke tager del i.

Samtidig lytter jeg mig til det faktum, at der i al for ringe grad uddelegeres opgaver de ansatte imellem – noget tyder på en faglig diskrimination – hvor man i al for høj grad har travlt med inddele de ansatte efter uddannelse og rang, fremfor egentlige kompetencer.

Man behøver jo ikke nødvendigvis at være sygeplejerske for at dryppe øjne, foretage BT måling eller varetage inhalationsmedicin. Jeg vil umiddelbart tro at alle hjemmeplejere i allerhøjeste grad er lige så kompetente til at løse den slags opgaver. Mon ikke de fleste (af os) har dryppet øjne på børnene derhjemme – adskillige gange – for nu at skære den skarpt.

Et andet område er de psykiske tilsyn – som varetages af sygeplejersker. Der er ingen tvivl om, at den type tilsyn sagtens kan ligge hos flere social- og sundhedshjælpere – ikke mindst dem i hjemmeplejen, som eks. kommer med erfaring fra psykiatrien.

“Det er fuldstændig piphans, Lasse!” – en sætning der igen og igen popper op i dialog med kommunalt ansatte. Jeg har flere gange adresseret det faktum, at der bruges dyre vikarbureauer for at løse opgaverne, som følge af især sygdom. Jeg må bare gentage: det er et himmelråbende tegn på at det er kørt helt af sporet. Brugen af vikarer er især udbredt i Skagen – den ledelsesmæssige forklaring er, at Skagen betegnes som et udkantsområde.

Tag lige og smag lidt på den, Skagen! – Ganske vidst er Skagen langt væk for alle der bor sydligere end Frederikshavn – men Skagen er jo ikke ligefrem den allermindste by i kommunen. Tværtimod.

Samtidig hører jeg igen og igen argumenter for at proppe endnu flere millioner i varme hænder: det er i sandhed piphans! Vi bliver nødt til at foretage indsatser i omvendt rækkefølge. Definitionen på galskab er ganske enkel: “at blive ved med gøre det samme, men forvente et anderledes udfald”. Effektivisering er første skridt.

Vi bliver nødt til at få klarhed over hvorfor der eks. optræder så meget sygdom. Noget tyder på at dele af forklaringen skal i ledelsesstrukturen. Det er med al sandsynlighed også i ledelsesrækkerne forklaringen på det “piphans” vi alle hører, skal findes.

Forestil os et øjeblik hvis vi barberede 25% fravær væk eller går benhårdt efter at ramme samme fraværsprocent som i det private – så vil vi spare adskillige millioner. Et forsigtigt gæt er ikke under 20 millioner – et sandsynligt gæt er tættere 40 millioner.

Medarbejder inddragelse er uhyre vigtig, for at hitte ud af hvor skoene klemmer. Faktisk bør alle medarbejdere have mulighed for at komme med indspark. Kommunens medarbejdere er den vigtigste ressource – de er garantien for omsorg og trivsel hos vore ældre, hos børnene, de handicappede og de socialt udsatte.

Afslutningvis, så lad mig kort adressere “økologisk mad i ældreplejen”, der for det første ikke er rentabel – men for det andet skaber et enormt madspild. Den nuværende ældregeneration har intet forhold til økologisk mad – jeg vil strække mig så langt som til at sige de ældre uden tvivl kalder det for både pjat og noget hippieagtigt.

Til gengæld vil en dialog om økologisk mad være relevant for min generation: når alle os under 50 ender i ældreplejen, så vil vi stille helt andre krav – og vil formentlig også kræve flere valgmuligheder. Herunder også brugerbetalte ekstra-services af forskellig art. Vi er trods alt vant til i stigende grad at vælge og handle økologisk.

Inden vi skal til at bruge endnu flere penge – af dem vi ikke har – så skal timeout kortet hives frem af lommen. Det er der vi skal starte! – Så jeg køber ikke præmissen om flere penge og flere ressourcer som løsningen sendt fra himlen.

Følg Lasse Burholt på Instagram og Facebook.

Tilbage til stemlasse.dk forside