Besparelser og nedskæringer bringer sindene i kog når debatten handler om økonomi. Ret hurtigt bliver dialogen skinger og grov, hvor alt for mange ting bliver blandet sammen.

Samtidig synes debatten hurtigt at handle om at skyde al ansvar videre til andre – eller endnu værre: bagud. Det er så uanset om vi snakker besparelser i ældreplejen og på handicap-området eller rullende skolegang.

Uanset hvor meget man forsøger at tørre den aktuelle situation af på andre, så er det et faktum, at der ikke bare kan trylles penge frem af den blå luft: de skal komme fra indtægter. De indtægter kan skabes gennem investeringer, der gør vores kommune endnu mere interessant for såvel nye borgere som især (og allervigtigst) erhvervslivet.

Det er ikke uden grund Frederikshavn Kommune er hoppet 29 pladser frem på listen over erhvervsvenlige kommuner – det er et fantastisk afsæt, der understreger det vigtige samspil mellem erhvervsråd, erhvervshus og kommunen (hvilket i nogen grad især betyder byrådet).

Man kan ikke svinge tryllestaven og på magisk vis finde en masse penge: til gengæld er der uden tvivl en masse penge gemt i ineffektive måder at drive kommunen på. Nogen gange kan man få den tanke, at der i vid udstrækning synes at herske en tendens til “laissez faire”: at lade stå til.

Det er ubegribeligt hvorfor man i ældreplejen benytter vikarbureauer, som koster spidsen af en jetjager; det er ubegribeligt hvorfor ingen dykker ned i sygdomsstatistikkerne og undersøger de nærmere årsager til sygdom i visse personalegrupper.

Timelønninger til vikarer i nærheden af 500 kroner i timen (til vikaren alene – oveni skal tillægges en faktor, som går til vikarbureauet) er ganske enkelt perverst: fra mit virke i privat regi, hvor jeg iøvrigt på et tidspunkt sad med ansvaret for mere end 120 ansattes vagtplaner, så er brugen (og nødvendigheden) af vikarer forbundet med – om ikke fallit – så ihvertfald et ret kraftigt vink med en vognstang, at man gør tingene helt forkert. Samtidig er det min klare erfaring, at mange årsager til sygdom skal findes i dårligt arbejdsmiljø – som (oftest) skyldes den kultur ledelsen er med til at skabe.

Men som i alle andre sammehænge skal man også her passe på med ikke bare at skyde bolden videre – for arbejdsmiljø og kultur skal også findes i rækkerne: alle har et ansvar for at løfte barren. Med andre ord så er samspillet mellem personale og ledelse meget vigtig – ligesom der uden tvivl er alt fra fagforeninger og indviklede lønsystemer til tåbelige krav, der teknisk set forhindrer at “maskinen kører som smurt”.

Hvorfor i alverden henter man vikarer ind udefra? Et aftalt beredskab og muligheden for at eksisterende personale kan træde til ved sygdom eller i spidsbelastninger (og dermed tjene ekstra penge) er da en langt bedre løsning. Ikke mindst når vi taler om arbejdet med mennesker; ældre, demente, handicappede, hvor forudsigelighed og struktur er enormt vigtige faktorer.

Følg Lasse Burholt på: Facebook og Instagram

Tilbage til stemlasse.dk