“Balama” er et nickname, jeg fik for flere år siden af en på daværende tidspunkt kollega – og idag god ven, Thomas.

Balama er fynsk for ballademager (jeg er iøvrigt nordjysk, opvokset midt i vendsyssel – bosiddende i Frederikshavn) – og det er netop hvad jeg har en tendens til at være. Evnen til at kommunikere – især på skrift – er et af de redskaber der bliver brugt flittigt. Især på Facebook.

Denne evne giver masser af god respons – men som med alt andet i livet, er det umuligt at være ven med alle – der opstår misforståelser, der opstår meningsforskelle – men, uanset – så viger jeg ikke for dialogen. Især med alle dem, der ikke er enige.

Fra shitstorm

I 2013 oplever jeg en shitstorm uden sidestykke i Danmark – en tragisk trafikulykke giver den danske, irske, engelske og australske presse en anledning til at lave forsider og et hav af artikler – uafbrudt fra Juli 2013 og frem til slutningen af Oktober 2013 – alene fordi en lang række oplysninger blev mis-kommunikeret til pressen – og en lang række konkrete fakta blev udeladt.

Jeg er i retten den 23. Oktober 2013 hvor alle sten blev vendt – og det viser sig ret hurtigt at en lang række forsider (og artikler) benyttede overskrifter, som på ingen måde bundede i fakta.

Den grænseoverskridende shitstorm skyldes, at ulykkens anden part var en familie bestående af en dansk kone – og en irsk mand – bosiddende i Australien.

I denne shitstorm får jeg første gang personligt at føle hvad “haters” gør – og hvor modbydelige den slags mennesker er. Men vigtigst af alt: hvor ligegyldige de er. Jo, de fylder i kommentarsporene, men er sørgelige, triste mennesker uden rygrad – uden substans. De fylder ofte så meget, at det afholder andre fra at deltage i en debat eller et kommentarspor.

Trusler på trusler – og en tilsvining uden sidestykke. Men som altid: Jeg går ikke af vejen for at tage dialogen – til trods for at opgaven synes fuldstændig umulig. Det var den. Eller så var den ikke. For i denne sande shitstorm lykkes det at kommunikere fakta – det lykkedes at indgå i dialog på en ordentlig måde.

Denne fakta-kommunikation understreges af en henvendelse magasinet Et Cetera, som udgiver en artikelhistorie samme morgen hvor jeg er i retten – en artikel der fortæller hele historien bag ulykken – en artikel der fortæller fakta – og om hvordan jeg har oplevet hele forløbet – og alle de ting der følger med. En artikel der beretter om en tragisk ulykke – som var en ulykke! Shitstormen slutter prompte. Avisen BT følger endda op med en artikel der beretter om min oplevelse med haters og deres adfærd.

Læs historien bag den tragiske ulykke – og læs om shitstormen her.

Men – den var ikke helt forbi. Knap et år senere får jeg endnu en tur i den engelske presse – men en endnu mere fakta-forvridende tur på nationalt tv i Australien.

Det lykkedes nemlig ulykkens modpart at få et af de største TV medier i Australien til at lave en dokumentar, som var fuldstændig blottet for fakta.

Jeg indviligede i at deltage i dokumentar-udsendelsen på en betingelse: Udsendelsen skulle indeholde konkrete fakta – men selvfølgelig med fokus på familiens oplevelse. Et filmhold er i Danmark. Men TV kanalen redigere udsendelsen sådan at familiens påstande ikke holdes op mod fakta – man udelader bevidst en række oplysninger. Det udløser en shitstorm. Australien er lige pludselig et ret stort land, når haters får frit spil.

Dokumentaren får kun sporadisk opfølgning på andre medier – og interessen dør meget hurtigt.

På hjemmebane tager TV2 Nord fat i mig – de køber rettigheden til at vise dokumentar-udsendelsen. Men de laver en optakt til udsendelsen, som fuldstændig tager pusten fra enhver kritiker eller potentiel “hater”: De vælger nemlig at dokumentere fakta – samtidig med de laver en rekonstruktion af ulykken der – på godt nordjysk – sidder lige i skabet. Tilknyttet et interview med mig.

(Den kameramand der filmede interviewet og rekonstruktion for TV2 Nord var en blandt flere danske folk, der var hyret ind af den australske TV-station til arbejdet med dokumentaren i Danmark – han filmede – som 1 af 3 kamerafolk – blandt andet et af flere interviews, hvor TV-stationen gennemår alle fakta med mig – dem havde de nemlig indhentet – endda særdeles dybdegående! Kameramanden var derfor lynhurtig til at fortælle mig, at han var overordentlig forbløffet, da han så ser hvordan de havde valgt at lave dokumentaren).

Til viral eksplosion

Knap 2,5 år senere – i slutningen af Februar 2016 – laver jeg et video-stunt på Facebook – et socialmedia eksperiment – der ikke alene går viralt, men sprænger i luften på Facebook – det antænder medier over hele verden. Det antænder også haters rundt om i verden:

Jeg ville påvise en forudsigelig adfærd på de sociale medier – nemlig den ubegribelige trang rigtig mange mennesker har til at blande sig i alt, kommentere på alt – især hvis det kan trækkes i en negativ retning.

På 6 dage når jeg ud til mere end 120 millioner Facebook brugere  – med over 60 millioner visninger – og mediaomtale over hele verden! Ikke kun i aviser – men på flere net-tv kanaler (alt fra VGTV.no, MSN, Yahoo & Channel 7, Publimetro TV, ET Today (Asien) , Right This Minute TV-show – blot for at nævne nogle få…)

Medier overalt gengiver videoen – de oversætter videoen i lind strøm; portugisisk, spansk – og flere andre sprog. Jeg er på Japansk flow-tv, latinamerikansk net-tv, net-tv i Norge, på tv i USA – og på det største net-tv medie i Taiwan. Jeg afslutter sit sociale medie eksperiment en uge senere – i Aftenshowet på DR1 – for at fortælle om forudsigelig adfærd og hate på Facebook.

Læs om det virale stunt her

Men fortællingen slutter ikke her. Den fortsætter. For sådan er livet.

Tilbage til blog

Jeg er mentor for socialt udsatte. Sideløbende arbejder jeg med at skabe indhold for en række mindre firmaer på Facebook.