En god alderdom er ikke givet, uanset hvor mange forestilinger vi gør os. Hvis ikke man kan klare sig selv, så kan det hurtigt blive Forrest Gumps citat om livet beskrevet som en æske chokolade: Man ved aldrig hvilket stykke man får.

Mange pårørende får ufrivilligt “den tredje alder” helt ind på kroppen og stifter bekendtskab med alle aspekterne i de enorme udfordringer vore ældre pludselig står overfor – når den tredje alder falder helt ved siden af forventningerne.

Det er vigtigt at alle borgere kan gå alderdommen i møde med en vished om, at der bliver taget godt hånd om dem. Men det er også vigtigt at pårørende føler og oplever det samme.

Borgerens behov i fokus og en værdig ældrepleje har stor betydning, men i praksis kan de gode intentioner nogen gange være svære at få øje på.

I min familie har vi “den trejde alder” tæt inde på kroppen. Vi har set hvordan to plejetilbud i samme kommune (ikke Frederikshavn Kommune) er som dag og nat. Vi har danset med et tungt system og ineffektive arbejdsgange – vi har oplevet personale, som faktisk ikke synes særligt egnet til at arbejde med mennesker (det står i skærene kontrast til de mange fantastiske ansatte, der hver dag tager godt hånd om vore ældre – uanset eventuelle forhindringer).

Min far og jeg i Juni 2017: Han er på plejecenter i Tårs

Altsammen indikatorer som bør justeres på. Derfor er det vigtigt i dialogen om besparelser, nok eller for lidt varme hænder, at der tages højde for de faktiske forhold – og eks. årsager til eks. fravær og nødvendigheden af dyre vikarbureauer.

Det er nemlig de ældre (og handicappede) der mærker konsekvensen ved at “lade stå til”.

Jeg har flere gange påpeget, at man både skal tage de svære samtaler – men også turde handle på dem. Der er et alt for stor gab mellem de reelle forhold og de forhold der bliver beskrevet internt mellem hinanden i kommunen.

Derfor synes jeg det vil være en god idé at evaluere ældreområdet kontinuerligt – med input fra de ældre selv, fra pårørende – men også fra eks. aktører, der har afledte funktioner i ældreplejen: Hvad er det eks. rengøringspersonalet på plejecentrene oplever når de bevæger sig rundt blandt de ældre?

På de sociale medier er meldingerne ikke entydige – derfor relevant at inddrage flere parter, når man skal afdække de egentlige årsager til eks. fravær og hvorfor nogen steder synes at fungere enormt godt – og andre steder hænger i bremsen.

Læs om udfordringer med højt fravær og brugen af dyre vikarordninger

Her finder du fortællingen om min far der fik afbrudt “den gode tredje”

Tilbage til stemlasse.dk forside
Følg Lasse Burholt på Facebook og Instagram